Mohammed skabte sammen med en partner tilbage i 2016 Madsynet. Med en oprigtig interesse i madlavning og gastronomi, kombineret med en synsnedsættelse, blev det hurtigt til en mission at finde kreative løsninger og teknikker, som ikke kun gør det sikkert at være i et køkken uden syn, men også sjovt og spændende. Mohammed, som kalder sig “Den Blinde Kok”, har hele vejen igennem prøvet sig frem. Og han er klar til at have dig med.
Madsynet med Mohammed i spidsen inviterer dig indenfor til en oplevelse lidt ud over det sædvanlige. Hvad end du er vant til at lave mad med syn, uden syn, eller slet ikke indfinder dig i et køkken med mindre der skal laves kaffe (fra Blind Coffee selvfølgelig..), er du i trygge hænder med Mohammed som din guide i et muntret køkken. Oplevelsen går ud på at du, dine venner, kollegaer, familie eller andre, oplever madlavning uden syn – og efterfølgende selvfølgelig får smagt resultatet til en samtale om tiden i køkkenet.



Mad i mørke
Med konceptet Mad I Mørke inviterer Mohammed til at tilberede og nyde et måltid sammen. Prikken over i’et, selvfølgelig, med bind for øjene. Mohammed sørger for at I er trygge og har det sjovt, for det er vigtigt for jeres oplevelse.
Foredrag
Mohammed har en inspirerende historie som han hellere end gerne vil dele med omverden. Står du overfor at skulle arrangere et event, kan du byde dine gæster på et unikt foredrag med emner som realisering, inspiration, erfaringer, motivation, og meget mere.



