Hvis du leder efter et fornuftigt dansktalende armbåndsur uden et væld af funktioner og muligheder, er DianaTalks fra svenske TalkTech et godt valg. Denne serie af armbåndsure består af fire forskellige udgaver, som alle har det tilfældes, at de er prisvenlige og løser opgaven: Nemlig at annoncere aktuelle klokkeslæt for dig, ved brug af en dansk talesyntese.
Ud over dansk kan der skiftes til ni andre sprog, som er Engelsk, Finsk, Fransk, Hollandsk, Italiensk, Norsk, Spansk, Svensk samt Tysk.
Alle fire udgaver har en fysisk Annoncer knap, som vil give dig den aktuelle ugedag samt klokkeslæt. De fire udgaver er som følger:
- DianaTalks Prime L
- DianaTalks Prime Royal
- DianaTalks Prime S
- DianaTalks Prime Touch Black
I denne beskrivelse præsenteres du for DianaTalks Prime L uret.
Fysisk beskrivelse
Uret har en urkasse på 3,8 centimeter, og ud fra den befinder sig selve remmen, som er en almindelig genuine læderrem med et spænde øverst, og en række huller til justering af remmens omkreds. På overfladen af urkassen befinder sig glasset, hvor visuelle urvisere og tal præsenterer aktuelle klokkeslæt visuelt. Rundt om uret, ude på kanten af urkassen, sidder knapperne til annoncering af aktuelle klokkeslæt, samt til justering af indstillinger. Annoncer knappen er placeret ud for klokken to. Kronen sidder ud fra klokken tre. Minut knappen befinder sig ud fra klokken fire, og ud fra klokken otte sidder Time knappen. Ved klokken ti kan Sprog / Ugedag knappen findes. Bagsiden af urkassen består af selve højttaleren, som dækker for et udskifteligt batteri.
DianaTalks Prime L er et dansktalende armbåndsur som du kan vælge, hvis du ønsker en simpel måde at få annonceret aktuelle klokkeslæt på. En annoncering vil bestå af den aktuelle ugedag efterfulgt af klokkeslættet, i enten en Digital variant eller en Analog variant:
- Digitale variant giver “Torsdag, 14 10”.
- Analoge variant giver “Torsdag, 10 minutter over 2 om eftermiddagen”.
DianaTalks Prime L har visuelle indekstal i urkassen, og en stor og en lille viser. Uret har også en Krone, som man kender det fra andre armbåndsure, og som kan benyttes til at justere på de visuelle urvisere.
Den allerede monterede rem har en længde på i alt 20,5 centimeter, inklusive spændet. Remmen er på sit bredeste sted 1,8 centimeter, og er derfor velegnet til et større håndled. Remmen kan udskiftes med andre remme, eksempelvis en ledrem, som gør det lettere at tage uret af og på.
Vægten af DianaTalks Prime L armbåndsuret er 52 gram.
Vær gerne opmærksom på at uret ikke er vandtæt, ej heller tåler det kontakt med vand. Ved håndvask bør uret enten afmonteres fra håndleddet, eller rykkes længere op ad armen. Uret skifter ikke automatisk mellem sommer- og vintertid.
Vær gerne opmærksom på at udskift af batteri sker på eget ansvar. Der er risiko for at en eventuel igangværende reklamation annulleres, hvis uret bliver beskadiget.
Relaterede præsentationsvideoer
Relaterede Synshjælpemidler & Tilbehør
Hurtig levering
Vi bestræber os på at levere din bestilling så hurtigt som muligt.
Du får direkte besked hvis vi er mere end fire dage om at afsende dit nye synshjælpemiddel.
Er du i tvivl?
Vi rådgiver gerne.
Ring til os på telefonnummer 39 39 30 04, eller send os en e-mail på hej@synsh.dk.
14 dages Returret
Du har 14 dages fuld returret fra du modtager din bestilling.






