Besøg vores dedikerede N-Lited Experience website www.n-lited.info (engelsk) for meget mere information.
Hvad er N-Lited Optagelse?
En N-Lited Optagelse er et videoklip på et minut som er specialkonfigureret til at præsentere lige netop din synsnedsættelse. På den måde kan du have din egen optagelse af, hvordan lige netop dit syn er og fungerer. Det kan bruges til at illustrere for andre, hvordan du ser.
N-Lited Optagelse foregår ved, at du informerer os om dit syn. Vi benytter N-Lited Experience til at aktivere og justere, og på den måde får en visuel repræsentation af, hvordan din verden ser ud. Som udgangspunkt laves optagelsen i et virtuelt miljø, hvor vi benytter allerede eksisterende lokationer. Hvis din synsnedsættelse eller øjensygdom tillader det, kan vi også benytte augmented reality, og eksempelvis kombinere med brugen af et eller flere synshjælpemidler.
Videooptagelsen leveres til dig som et download link og du råder fuldt ud selv over optagelsen. Har du specifikke ønsker må du endelig præsentere dem for os, og vi undersøger, om vi kan løse opgaven.
Læs mere om selve N-Lited Experience herunder.
Hvilke synsnedsættelser kan N-Lited repræsentere?
N-Lited Experience kan repræsentere følgende synsnedsættelser, med forskellige justeringsmuligheder gældende for hver af dem:
Central Scotomas (Central synsfeltshul), Glare (Blænding), Hemianopsia (Synsfeltsdefekt i den ene side af synsfeltet), Metamorphospia (billedforvrængning), Peripheral Decreased Vision (Nedsat synstyrke perifert), Reduced Colour Vision (Nedsat farvesyn), Reduced Contrast (Nedsat contrastsentivitet), Retinitis Pigmentosa (Retinitis Pigmentosa) samt Visual Acuity (Synsstyrke).
Hvad er N-Lited Experience?
Med N-Lited Experience kan du visualisere flere forskellige synsnedsættelse og øjensygdomme. N-Lited Experience består af N-Lited Virtuel Reality Headset og en N-Lited tablet, som sammen gør det muligt for den seende person at opleve synsnedsættelser direkte i headsettet. Det bringer den seende tættere end nogensinde før på den faktiske virkelighed, som en øjensygdom resulterer i.
N-Lited Experience er skabt af synskonsulent Anne Jacobsen og Signe Tornøe Tødten fra Specialundervisning & Beskæftigelse Slagelse. Ud fra oplevelser under et belysningsprojekt, og et behov for at kunne visualisere synsnedsættelser eller øjensygdomme hos pårørende, opstod idéen til N-Lited. Efter års udvikling og et solidt team af kompetente personer, er N-Lited Experience nu tilgængeligt.
Hvordan ser det ud?
N-Lited Experience består af to dele. N-Lited VR Headset som er et Meta Quest 3 VR / AR Headset. Et VR Headset har indbyggede skærme og giver en omsluttende oplevelse af at være i en virtuel virkelighed, hvor omgivelserne er bestemt ud fra den ønskede situation.
N-Lited VR Headsettet er forbundet trådløst til N-Lited Tablet, som bruges som kontrolpanel.
Hvad er den primære funktion?
N-Lited Experience er skabt med det formål, at give pårørende, kollegaer, venner og andre mulighed for at opleve og forstå den verden, som resultatet af en nedsat syn eller en øjensygdom giver. Med N-Lited Experience bliver du i stand til at opleve hvordan din nære relation eller din kollega oplever jeres fælles omgivelser.
Via N-Lited tablet enheden kan de enkelte synsnedsættelser og øjensygdomme aktiveres og deaktiveres, de kan kombineres og finjusteres.
Brug N-Lited Experience til ansøgninger
Med N-Lited Experience er det let visuelt at præsentere en synsnedsættelse eller øjensygdom. For eksempelvis sagsbehandlere, som ikke har syn som sit kerneområde, og derfor har begrænset kendskab til synsbesvær, kan dét at have nedsat syn eller en øjensygdom være en svært størrelse at forstå. Kompleksiteten kan variere, og så findes der ikke ét synshjælpemiddel, som løser det hele. Brug N-Lited Experience til at visualisere hvad din synsnedsættelse betyder, og optage det. Videoen kan fungere som en aha oplevelse for en sagsbehandler ved ansøgninger på synshjælpemidler, som understøtter behovet og væsentligheden.
Relaterede Synshjælpemidler & Tilbehør
Hurtig levering
Vi bestræber os på at levere din bestilling så hurtigt som muligt.
Du får direkte besked hvis vi er mere end fire hverdage om at afsende dit nye synshjælpemiddel.
Er du i tvivl?
Vi rådgiver gerne.
Ring til os på telefonnummer 39 39 30 04, eller send os en e-mail på hej@synsh.dk.
14 dages Returret
Du har 14 dages fuld returret fra du modtager din bestilling.







