Victor Reader Stratus 4 er den mest populære DAISY Lydbogsafspiller på det nordiske marked. Producenten, canadiske HumanWare Inc., har i mere end tyve år arbejdet med Victor Reader serien, og deres enheder afspejler et fokus på tilgængeighed og let at bruge. Her passer Victor Reader Stratus 4 godt ind.
Fysisk beskrivelse
Victor Reader Stratus 4 er en enhed som måler cirka 21 gange 21 centimeter, og er 5 centimeter høj. Den leveres med et dæksel på toppen som gør, at følgende knapper kan bruges: Tænd / Sluk, justering af toneleje, lydstyrke og hastighed, klokkeslæt og dvale knap, spol tilbage og spol fremad, pause knap samt en eject knap. I øverste venstre hjørne befinder højttaleren sig. CD’er indføres i kanten, forrest. På den bagerste kant befinder porten til strømforsyningen sig, og batteriet findes ved at vende enheden om. De to skydeknapper kan bruges hvis batteriet skal udskiftes.
Hvorfor vælge Victor Reader Stratus 4?
Leder du efter en simpel DAISY Lydbogsafspiller? I så fald er Victor Reader Stratus 4 et ret solid valg. Med automatisk indføring af CD’er, store, tydelige, bløde knapper og en meget simpel brug har gjort, at Victor Reader Stratus 4 kan kalde sig den mest benyttede DAISY Lydbogsafspiller i Danmark. For at komme i gang skal du blot:
- Sørge for at den er opladet, eller tilslutte en strømforsyning.
- Tænd for den ved at trykke og holde på Tænd / Sluk knappen.
- Indføre CD’en ved sprækken, som befinder sig på kanten af enheden, forrest.
- Læn dig tilbage og lyt til den automatiske opstart.
DAISY Lydbøger er et specifikt lydbogsformat som er designet til blinde og svagtseende. Når bøger er i DAISY format, og oftest leveres fra NOTA (Nationalbibliotek for personer med nedsat læseevne), vil brugeren kunne udnytte funktioner som svarer til brugen af almindelige bøger. Det sker eksempelvis automatisk at Victor Reader Stratus 4 vender tilbage til tidspunktet bogen sidst blev afbrudt, der er navigationsmuligheder eksempelvis ved at springe i kapitler eller afsnit, samt også indsætte digitale bogmærker.
Derudover er en lydbogsafspiller som Victor Reader Stratus 4 let tilgængelig, med sine tydelige og store knapper, høje lydstyrke, og håndtering af CD’er. Det indbyggede batteri kan fra nyt af afspille i op til ti timer.
På højre kant af Victor Reader Stratus 4 befinder hovedtelefonporten sig. Her kan der tilsluttes kablede hovedtelefoner eller eksterne højttalere.
Victor Reader Stratus 4 leveres med et dæksel over den midterste sektion af knapper. Det gør den meget mere simpel, og der er færre knapper at forholde sig til. Dækslet kan senere tages af og de funktioner som hidtil har været skjult er nu til rådighed.
Hvad følger med Victor Reader Stratus 4?
- Victor Reader Stratus 4
- Strømforsyning
- Hurtig Start Guide
- Brugervejledning på CD
- Garanti- / Reklamationsbeskrivelse
Relaterede Synshjælpemidler & Tilbehør
Hurtig levering
Vi bestræber os på at levere din bestilling så hurtigt som muligt.
Du får direkte besked hvis vi er mere end fire dage om at afsende dit nye synshjælpemiddel.
Er du i tvivl?
Vi rådgiver gerne.
Ring til os på telefonnummer 39 39 30 04, eller send os en e-mail på hej@synsh.dk.
14 dages Returret
Du har 14 dages fuld returret fra du modtager din bestilling.










